Menumenu


  • English
  • Español
  • Dansk
  • Svenska
  • Norsk Nynorsk
  • Русский

Der er fire faser ved en bolighandel i Spanien

Hvordan foregår købet?

1.Forberedelsen

Vi véd, at det er en stor beslutning i livet at købe en bolig – og endnu større, når det foregår i udlandet og man ikke har prøvet det før.

Hos New Nordic Homes sætter vi stor ære i at hjælpe dig trygt og sikkert fra start til slut, så du undgår de mange faldgrupper, der kan opstå undervejs. Vi kan hjælpe med, at se på de boliger du evt. har fundet på nettet inden du kommer herned. For så kan du få vores ærlige mening om beliggenhed og kvalitet – samlet på en video, hvis du ønsker.

Alt dette gør vi for dig gratis, hvis du vælger os som din ejendomsmægler på Solkysten – uanset hvilken bolig du forelsker dig i. Hvis ikke du har fundet boligen endnu på nettet, så ring til os.

Hvordan kan du bedst forberede dig?:
Du skal afdække de behov din bolig skal dække. Er det kun til sommerferie, eller skal boligen bruges det meste af året osv.
Hvilket område vil du bo i? Skal boligen ligge tæt på stranden, på havnen, ved golfbanerne eller i bjergene med udsigt? Her i solparadiset har du nemlig alle slags muligheder!

Hvad vægter du højest?:
1. Egen pool – eller kan du leve med en fælles?
2. Gåafstand til stranden?
3. Udsigt over golfbaner?
4. Udsigt til vandet eller bjergene?
5. Skal du have egen have? Eller er du til altan eller tagterrasse?
6. Søger du lejlighed, penthouse, rækkehus eller din helt egen villa?
7. Må din bolig lejes ud, når du ikke er der? Dette kan dække dine udgifter og mere til!

Kan du ikke selv finde den rette bolig og vil have råd og vejledning, så ring endelig til os, så finder vi boligen til dig.

2. Reservation

Når du har fundet din nye bolig, skal du hurtigst muligt reservere den, så den ikke sælges til anden side. Dette gøres ved en simpel reservationsaftale. Du skal så typisk deponere ca. € 5.000.

Hvis du ombestemmer dig, mister du deponeringen. Hvis sælger ombestemmer sig, får du det fulde beløb tilbage og ofte det dobbelte. Depositum bliver som regel deponeret på sælgers advokats klientkonto.

Reservation af ejendommen sikrer dig, at ejendommen tages af markedet, og giver samtidig din advokat tid til at undersøge ejendommens juridiske tilstand, herunder ejerforhold, lån i ejendommen mm., inden den endelige købskontrakt underskrives. Reservationen løber typisk i op til 4 uger.

3. Købskontrakt

Når alle detaljer vedr. ejendommen er på plads og handlen skal ’låses’, kan der etableres evt. finansiering og evt. mindre uregelmæssigheder rettes op (ex. registrering af nyopført garage etc.) – dette foretages af din advokat, som herefter:

• indhenter al nødvendig information om ejendommen

• siger god for, at ejendommen opfylder alle juridiske aspekter

• opretter en ’Contrato Privado’/købskontrakt, hvoraf samtlige vilkår i handlen vil fremgå. Der lægges normalt et depositum på 8-10% af handelsprisen ved underskrivelse af købskontrakten.

4. Notarmøde

Alle parter møder op til notarmødet:

• sælger og køber, eller deres repræsentanter
• banken, der yder lånet
• banken, der evt. ydede lån til den tidligere ejer
• ejendomsmægleren – som oftest.

Notaren gennemgår samtlige dokumenter foran alle tilstedeværende og læser skødet og andre relevante dokumenter op. Restbeløbet betales og nøglerne til ejendommen udleveres.

Notaren sender herefter straks en meddelelse om ejerskiftet til ejendomsregistret (Registro de la Propiedad). Det varer normalt et par timer, før ejendomsregistret bekræfter det nye ejerskab.

Herefter er det hele overstået og på plads. Pengene og nøglerne til ejendommen har skiftet hænder og du kan nu overtage din nye spanske drømmebolig.

Den tidligere ejer er på dette tidspunkt fraflyttet ejendommen.

Du kan også give din advokat fuldmagt, så du ikke behøver at flyve til Spanien kun for dette møde.

Nyttig information ved boligkøb

Tidsramme for boligkøb

Har man som køber de nødvendige midler til rådighed, når man har fundet den rette bolig til salg, og er sælger villig til hurtig overtagelse, kan en handel afvikles på kort tid – helt ned til to uger.

Det tager dog typisk 4-6 uger fra den dato køber og sælger bliver enige om prisen og vilkår, forbundet med køb af ejendom i Spanien.

Har du endnu ikke modtaget et købsbevis fra banken, skal du være forberedt på, at det kan tage op til to måneder at gennemføre hele købsprocessen ved køb af bolig.

Notar – hvad er en ”Notario”

At være ’notario’ er den højeste titel indenfor jura i Spanien. Hver ’notario’ har eget licensnummer og titel.

Titlen betyder, at man som notar kan agere som en uafhængig juridisk enhed med det formål at sikre, at enhver handel, som foretages i notarens nærvær og med notarens underskrift, foregår på retmæssig vis – dvs. at ingen af parterne snyder hinanden.

En notar er derfor IKKE at forveksle med en advokat. Notaren blander sig ex. ikke i om den aftalte pris eller renterne på et lån er urimeligt høje, eller om der ex. er mug i kælderen eller hul i taget. Dette falder ind under købers advokats forpligtelser. Således vil notaren, ved gennemgang af dokumenterne med alle parter til stede, gå ud fra, at der hverken er mug eller hul i taget!

Notarens rolle er derfor helt enkelt at sikre, at alle parter er informeret om alle detaljer i den indgåede aftale samt at de dokumenter, som underskrives i notarens nærvær, er i overensstemmelse med det aftalte.